Indledende overvejelser

Er du teknisk kyndig og ved, hvilken hardware du vil installere evcc på, og hvilken oplader, hvilket solcelleanlæg og eventuelt hvilket hjemmebatteri du vil integrere? Så spring denne side over, og gå direkte til installationen.

Hvis overskudsopladning er nyt for dig, finder du nedenfor lidt information om, hvordan du kommer i gang med evcc.

Udgangspunktet

Er evcc den rigtige løsning til overskudsopladning for mig? Jeg har et solcelleanlæg og en elbil og vil gerne prøve det af. Hvor skal jeg starte?

Et solcelleanlæg er særligt rentabelt, når jeg også selv bruger den strøm, jeg producerer. Til det skal strømmen forbruges præcis, når den produceres, dvs. når solen skinner. Den enkleste løsning: Jeg sætter altid bilen til opladning, når solen skinner, og der ikke er en sky i sigte. Desværre er der skyer, eller vi bruger lige nu solcelleanlæggets strøm til vaskemaskinen. Vi er derfor nødt til at automatisere styringen af opladningen, og det er præcis, hvad evcc gør.

Til automatiseringen skal vi kende det aktuelle strømoverskud, dvs. hvor meget strøm vi ikke selv forbruger og derfor eksporterer til elnettet. Den information får vi fra elnetsmåleren. Det kan være måleroperatørens elmåler (f.eks. dit netselskab) eller en ekstra måler, der blev installeret sammen med solcelleanlægget. Det sidste er som regel tilfældet, når solcelleanlægget er udstyret med et hjemmebatteri.

Måleren skal kunne aflæses elektronisk. Se under Enheder > Sol, batteri, elnet, målere, om du kan finde dine enheder. Hvis ikke, kan du også selv integrere dem som brugerdefinerede enheder.

En anden forudsætning for at automatisere overskudsopladning er en styrbar oplader. De understøttede enheder er listet under Enheder > Opladere. Hvis jeg (endnu) ikke har en oplader, anbefales en styrbar stikkontakt med forbrugsmåling til at teste med, f.eks. en TP-Link Tapo P110, som fås for under 20 euro. Den kan senere bruges til at tænde og slukke for opladeren til elløbehjul eller elcykler. Til elbilen er det ikke en permanent løsning, da ladeeffekten for det første ikke kan reguleres, dvs. tilpasses solcelleanlæggets aktuelle produktion og egetforbruget. For det andet er der ingen kommunikation med elbilen, så stikkontakten slår til og fra under fuld belastning og bliver slidt op med tiden. Opladere kommunikerer derimod med bilen, så bilen allerede har stoppet opladningen, før opladeren slukker.

Hardware til evcc-installationen

evcc er open source-software, der udvikles af frivillige. Der er altså ingen garanti for, at det virker. Til gengæld betaler du heller ingen købspris. At open source-software kan fungere fremragende, ser man f.eks. på Linux, som er blevet udviklet efter denne model i mange år. Det kræver dog et aktivt fællesskab. Fællesskabet besvarer f.eks. begynderspørgsmål eller videreudvikler softwaren. Hvis du ikke kan bidrage til det, kan du støtte projektet gennem sponsorat. Nogle kommercielle opladere kan kun bruges med sponsorat.

Hvis jeg først bare vil prøve evcc af, behøver jeg ikke købe en Raspberry Pi, men kan starte med en gammel, kasseret pc eller bærbar. Alle enheder fra de sidste 10 år med en Intel-kompatibel 64-bit-CPU og et netværkskort (eller wifi) burde fungere. På længere sigt taler det højere strømforbrug og det større pladsbehov imod en pc eller bærbar. Desuden kan der opstå problemer med bærbare på grund af strømsparetilstanden. Alternativer til installation på en Raspberry Pi kunne være enheder, der allerede findes i hjemmenetværket. Det kunne f.eks. være en netværkslagerenhed (NAS) eller et eksisterende system som Home Assistant. Installationen er mere krævende her, da evcc så skal køre i en virtuel maskine eller i en container.

For at sikre høj stabilitet anbefaler vi at forbinde både evcc og de anvendte enheder (oplader, solcelleanlæg, hjemmebatteri osv.) med netværkskabel, hvor det er muligt. Målere, solcelleanlæg, hjemmebatterier og opladere tilgås via deres IP-adresse. Under opsætningen foreslås de enheder, der findes i dit netværk, så du som regel ikke selv behøver at slå adresserne op. Hvis en enhed ikke bliver fundet, står dens IP-adresse som regel i webinterfacet på DSL- eller kabelrouteren (f.eks. Fritz!Box). Det hjælper at give enhederne faste adresser i routeren, så de ikke ændrer sig med tiden.

Opladere til elbiler

Opladere findes i forskellige varianter. Nedenfor beskrives de typiske egenskaber og funktioner ved opladere. Det skulle gerne gøre det lidt lettere at vælge oplader.

Ladeeffekt

Den første beslutning drejer sig om opladerens maksimale ladeeffekt. Mest udbredt er opladere på 11 kW og 22 kW. Varianten på 11 kW er nok den, der oftest vælges. Det har to hovedårsager: For det første kan mange køretøjer højst lade med 11 kW AC, og for det andet kan opladere på 11 kW tages i brug med en simpel anmeldelse til netselskabet. Opladere på 22 kW kræver godkendelse fra netselskabet. Den gives muligvis kun under bestemte betingelser. Netselskabet kan f.eks. kræve, at opladningen kan afbrydes med et styresignal i tilfælde af energimangel. Det kan drive installationsomkostningerne op. Hvis husets samlede tilslutningseffekt med en oplader på 22 kW overstiger 30 kW, kan netselskabet opkræve et bidrag til netudbygning for den del af tilslutningseffekten, der overstiger 30 kW. Den maksimale ladeeffekt eller den maksimale strøm kan indstilles i opladerne via kontakter. Installatøren skal indstille dette korrekt i henhold til den maksimale effekt, som netselskabet har godkendt, og til installationen (automatsikring, fejlstrømsafbryder, kabeltværsnit, kabellængde osv.). Fejl her kan hurtigt føre til udfald eller brand. I tilfælde af skade vil forsikringsselskabet bede om installationsdokumentationen eller fakturaen fra den autoriserede elinstallatør.

Kommunikationsinterface

evcc skal have en måde at kommunikere med opladeren på. Næsten alle moderne opladere har noget i den retning. Under Enheder > Opladere finder du en liste over de opladere, der understøttes i øjeblikket. I Tyskland har en oplader, der markedsføres som tilskudsberettiget, som regel et sådant interface. Fysisk kan forbindelsen gå via Ethernet, wifi, LTE eller en seriel RS485-bus (f.eks. Modbus RTU). Ofte findes der flere interfaces på samme tid. For at styre opladningen kræves en passende protokol mellem opladeren og evcc. En åben standard, der efterhånden er blevet udbredt på verdensplan, er OCPP (Open Charge Point Protocol).

Ud over kommunikationen mellem opladeren og evcc er opladerens kommunikation med køretøjet relevant. I det enkleste tilfælde kan opladeren kun signalere ladestrømmen mellem 6 A og 32 A. Afhængigt af om opladeren er tilsluttet elnettet med én eller tre faser, lader køretøjet så med mindst 1,38 kW eller 4,14 kW. Under Funktioner > Opladning med soloverskud finder du mere information. For at kunne lade både ved lille og stort soloverskud anbefales automatisk faseskift (1p/3p). Opladere, der understøtter denne funktion, er markeret tilsvarende i oversigten. Hvis opladeren ikke understøtter automatisk skift, kan faserne 2 og 3 i vintermånederne eventuelt slås fra manuelt med en lastadskiller før opladeren (f.eks. Hager HAB304).

Med ovenstående minimale kommunikation mellem opladeren og køretøjet kan opladeren hverken identificere det tilsluttede køretøj eller aflæse det aktuelle opladningsniveau. Disse oplysninger henter evcc i stedet via bilproducentens API’er. Omfanget af de oplysninger, der stilles til rådighed dér, varierer og kan f.eks. omfatte klimaanlæggets status eller køretøjets position. Brugen af disse API’er er i nogle tilfælde betalingspligtig hos producenten.

Nogle opladere implementerer allerede den relativt nye protokol ISO 15118 (kræver udvidelser af hardware og software), som bruges til Plug & Charge og Autocharge på offentlige lynladestationer. Dermed er det f.eks. muligt at bestemme det tilsluttede køretøjs identitet og opladningsniveau og at angive ladeeffekten for hver fase enkeltvis. Forudsætningen er, at køretøjet også understøtter den pågældende funktion korrekt. Det kan ikke forventes, at ældre køretøjer bliver eftermonteret med understøttelse af ISO 15118. Det samme gælder for opladere. Hvis hardwaren til kommunikation efter ISO 15118 ikke er installeret, er der intet håb.

Firmabiler og erhvervsmæssig brug

Især for firmabilister og privatpersoner, der vil dokumentere kørselsudgifter over for skattemyndighederne, er en godkendt måler interessant. Nogle producenter tilbyder derfor også deres oplader i en variant med godkendt elmåler. Det gør det muligt at dokumentere den opladede energimængde for hver opladning. Måleren er også nyttig, selv om du ikke skal dokumentere noget over for skattemyndighederne, da den kan bruges til at bestemme ladetabene præcist. Opladere arbejder ofte mest effektivt ved maksimal ladeeffekt. Ved lave ladestrømme opstår der derimod ofte øgede ladetab. Mens det kun spiller en underordnet rolle ved ren overskudsopladning, er det en relevant omkostningsfaktor ved opladning med strøm fra elnettet.